En stor grad af forvirring eksisterede i fortiden med hensyn til kilden og identiteten af drageblod. Nogle middelalderlige encyklopædier hævdede i sin kilde det som bogstavelige blod fra elefanter og drager, der var omkommet i dødelig kamp. Harpiksen fra Dracaena-arter, "ægte" drageblod og det meget giftige mineral cinnober (kviksølvsulfid) blev ofte forvekslet af de gamle romere. I det gamle Kina skelnes der kun lidt eller slet ikke mellem typerne af drageblod fra de forskellige arter. Både Dracaena- og Calamus-harpikser markedsføres stadig ofte i dag som drageblod, med ringe eller ingen skelnen mellem plantekilderne; harpiksen fra Calamus er dog blevet den mest solgte type i moderne tid, ofte i form af store kugler af harpiks.